Sundhedsflowet

Sundhedsflowet er mit bud på en livsramme, der kan hjælpe mennesker med at være langt mere bevidste i deres liv end vi er idag. Et liv, hvor det ikke er de praktiske rammer, der bestemmer indholdet i ens liv, men mere regelmæssige refleksioner, der kan bidrage til en højere livskvalitet.

Print skabelonerne ud og følg de 6 trin, så er du igang!

De 6 trin

Første trin handler om at danne sig et mentalt overblik over sit liv med udgangspunkt i de fire FLOW-zoner, som er Familietid, Fritid, Jegtid og Arbejdstid. Herefter skraveres hver zone, alt efter hvor meget tid der bruges her, målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er mindst tid og tættest på centrum, og 5 er mest tid og ligger yderst i cirklen. Husk, at detaljerne ikke er så vigtige. Ej heller er det vigtigt at spekulere over, om noget er rigtigt eller forkert. Målet er at synliggøre og skabe et overblik over tidsforbruget i sig selv.
Denne del handler om at tage en samtale med sig selv og med ærlighed forsøge at formulere det, jeg kalder livshistorier. Livshistorier er små sætninger, der beskriver, hvad der betyder noget for dig i en given zone, og ikke mindst hvorfor du godt kan lide at bruge tid i zonen. En livshistorie er udtryk for et øjebliksbillede, der sikrer, at ens ubevidste intentioner regelmæssigt italesættes på et mere bevidst plan.
Når du har skabt dig et overblik og gjort prioriteterne i zonerne lidt mere tydelige gennem livshistorierne, går næste trin ud på at finde ud af, hvilke handlinger der konkret skal udføres for at opfylde de behov, som livshistorierne udtrykker. Det sker ved med udgangspunkt i historierne at formulere tydelige, handlingsanvisende behovssætninger. En behovssætning er en simpel sætning, der er nem at huske, og som både indeholder det behov, man ønsker at dække, og den handling, der skal til for at dække behovet. Det kan være noget så simpelt som at hente sin søn tidligt fra børnehaven, fordi man vil være en god far, snakke med sin gamle mor mindst tre gange om ugen, fordi man vil være en god søn, drikke mere vand i hverdagen eller måske træne mindst tre gange om ugen, fordi man vil prioritere en sund krop. Behovssætningen skal derved sikre, at de undertiden vage intentioner tydeliggøres og kobles direkte til konkrete handlinger.
Når man har skabt en behovssætning ud fra en livshistorie, går næste punkt ud på at forankre forpligtelsen til at udføre de konkrete handlinger uden for sig selv. Vi er som nævnt nødt til at erkende, at trafikken på den mentale båndbredde er for stor til, at vi med sikkerhed når i mål, hvis vi er overladt til os selv og vores løfter til os selv i en travl hverdag, præget af hurtige digitale indtryk, der konkurrerer om vores opmærksomhed. Den ydre forpligtelse kan ganske enkelt bestå i at fortælle andre om sine behovssætninger. Det kan være en god ide at skrive dem ned og måske sætte sedlen op på køleskabet eller et lignende sted. Målet er at forhindre, at planen kun forbliver en intention.
Nu har du måske udvalgt og prioriteret nogle behovssætninger, som du vil føre ud i livet. Den største faldgrube findes stadig, fordi behovssætningen mangler at overleve mødet med hverdagen. For at nå i mål bør planlægningen af de konkrete handlinger ske ud fra det udgangspunkt, at det ikke vil lykkes. Det er ikke nok at tænke: Det skal jeg nok få gjort. I stedet er det nødvendigt at formulere de konkrete trin, der øger chancen for at nå i mål.
Fordi verden forandrer sig så stærkt, som den gør, er det vigtigt regelmæssigt at vurdere, om ens liv indeholder de elementer, som man bevidst har prioriteret, samt at følge op på, om man i tilstrækkelig grad får brugt sin tid på disse elementer. Man bør derfor med jævne mellemrum sætte tid af til at kalibrere sit liv systematisk ved at vurdere, om livshistorierne stadig gælder, og om behovssætningerne passer til de bevidste prioriteringer i de fire livszoner. Gør man det, mener jeg, at man vil få et mere overskueligt liv, hvor man hyppigere får opfyldt de behov, der betyder noget, og som man vel og mærke selv har valgt.

Har du spørgsmål til Sundhedsflowet?