Dag: 21. november 2019

Hvorfor bukker talenter under for pres?

Talent

Det er ikke nogen nyhed, at de fleste af os har prøvet at fejle, når det virkelig gjaldt. Men hvad er det, der gør, at vi ikke kan præstere, på trods af, at vi er godt forberedt?

 

Når vi har en vigtig opgave foran os, om det er en jobsamtale eller en vigtig præsentation, formår vi ofte at have en præcis plan for, hvordan vi vil fuldføre opgaven. Vi har en tendens til at overtænke noget, der normalt vil komme naturligt. Når vi sætter dette pres på os selv, er det mere skadeligt end gavnligt.

Det er derfor vigtigt at beskæftige sig med noget, som kan ligge langt fra emnet. Løse krydsord, synge en sang, drømme sig væk på ferie eller bare læse et magasin. Når vi giver os selv lov til at komme væk fra den vigtige opgave, får hjernen lov til at slappe af og dermed spare på ressourcerne.

Talent spotlight 1024x1024 - Hvorfor bukker talenter under for pres?

  

Omfavn symptomerne

Svedige håndflader, hjertebanken og sommerfugle i maven kan være svære at dæmpe, når man ved, hvor stor opgaven er. Disse symptomer kan dog omvendes til noget positivt. De kan også være et tegn på, at vi er klar til opgaven, og de konsekvenser det måtte medføre. Omfavn disse symptomer og brug dem til at forsikre dig selv om, at du er i denne situation, fordi du har arbejdet for det.

Hvis opgaven ikke bliver løst på bedste vis og nerverne tager over, så husk, at det ikke er verdens undergang. Tag i stedet tid til at forbedre fejlene, så du kan triumfere ved næste opgave.

For at få flere råd til, hvordan du kan holde styr på nerverne, når det virkelig gælder, kan du finde artiklen i dens fulde længde her.

Kilde: Harvard Business Review

Fotos: Adobe Stock