Kategori: Din tid

Nyt studie: ’Mørke mønstre’ får dig til at købe ting, du ikke har brug for

Screen addiction - Nyt studie: ’Mørke mønstre’ får dig til at købe ting, du ikke har brug for

Nedtællingsure, manipulerende tekster og skjulte knapper er bare nogle af de mange metoder, der bliver brugt af over 1200 shopping hjemmesider. Disse ’mørke mønstre’ er ikke kun med til at manipulere kunderne til at bruge længere tid på hjemmesiden, men også til at lokke flere penge ud af kunderne.

– Når man sætter nedtællingsure på hjemmesider, øger det presset til at købe ting man ellers ikke ville have købt, siger forskere fra Princeton University i USA.

Refleksion i briller 1024x683 - Nyt studie: ’Mørke mønstre’ får dig til at købe ting, du ikke har brug for

  

Undersøgelsen viser også, at langt størstedelen af hjemmesiderne arbejder sammen med marketingsvirksomheder, for at øge trafikken på hjemmesiden. Mange af dem benytter sig af ’andre kiggede på…’ – funktionen til at vise, at der er andre kunder, der deler samme smag.

Det kan være svært at komme udenom disse mørke mønstre, fordi de også appellerer til kundens samvittighed. Ja og nej-knappen til gode tilbud er blevet erstattet af ’nej, jeg kan ikke lide gode tilbud’- knappen. Denne formulering gør det sværere for kunderne at takke nej, og de ender med at bruge flere penge, end de havde planlagt.

For at læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du shopper på nettet, kan du læse hele artiklen her.

Kilde: businessinsider.com

Fotos: Adobe Stock

13 handlinger og gode råd, der styrker vores følelsesmæssige intelligens

Heart brain - 13 handlinger og gode råd, der styrker vores følelsesmæssige intelligens

Følelsesmæssig intelligens er et relativt nyt begreb, men noget man hele tiden støder på i hverdagen og kan træne at blive bedre til.

 

I forbindelse med en ny bog om begrebet, giver forfatteren 13 gode råd til, hvordan følelsesmæssig intelligens finder sted i vores hverdag og hvordan man kan nyde godt af at blive mere bevidst om sine handlinger.

 

1. Tænk over dine følelser

– Følelsesmæssig intelligens starter med selvindsigt og social indsigt. Denne proces starter ved selvrefleksion. Ved at reflektere over vores emotionelle styrker og svagheder, giver vi os selv muligheden for at tage bedre beslutninger.

 

2. Pausen

– Ved at tage en kort pause kan vi styrke vores evne til at tage rationelle beslutninger. I mange tilfælde kan man, i følelsernes vold, tage beslutninger, som kan ende i fortrydelse. Ved at tage denne pause kan vi slippe fra at tage permanente beslutninger baseret på midlertidige følelser.

 

3. Bestræb dig på at kontrollere dine følelser

– Det kan være svært at kontrollere følelserne, når man står i situationen. Men ved at kigge tilbage på sin reaktion kan vi opbygge kontrollen over vores reaktioner. Vi kan ikke forhindre at vi ender i svære følelsesmæssige situationer, men vi kan selv bestemme, hvordan vi vil reagere på dem.

Mind thoughts 1024x683 - 13 handlinger og gode råd, der styrker vores følelsesmæssige intelligens

 

4. Brug kritikken som læring

– Det kan være svært at modtage kritik, men kritik giver os muligheden for at se tingene fra et andet perspektiv. Selv når kritikken er utilsigtet kan den være med til at styrke os. I stedet for at feje den væk, så spørg dig selv: Hvordan kan dette gøre mig bedre?

 

5. Vær ægte

– Ægthed betyder ikke, at man fortæller alt om sig selv til alle. Det skal forstås sådan, at du står fast på dine principper og holdninger. Ikke alle vil være enige, men dem, der betyder noget vil sætte pris på ærlighed.

 

6. Vær empatisk

– Vær altid klar med en hjælpende hånd og giv folk plads til at have deres meninger, selvom du er uenig. Empati kan give os et indblik i andres tanker og dermed hjælpe med at styrke forholdet til vores medmennesker.

Empathy 2 1024x684 - 13 handlinger og gode råd, der styrker vores følelsesmæssige intelligens

 

7. Ros andre

– Vi kan alle sammen godt lide, når andre anerkender os. Ved at rose andre, når de har fortjent det, hjælper du dem med at være den bedste version af dem selv.

 

8. Giv feedback

– Feedback til andre kan ske på to måder. Positiv og negativ. Positiv feedback styrker relationer og hjælper andre til at yde sit bedste. Det vil de huske dig for.

 

9. Sig undskyld

– Det kræver stort mod og overskud at sige undskyld. Følelsesmæssig intelligens hjælper dig med at indse, at en undskyldning ikke nødvendigvis betyder, at du tog fejl. Det kan også påpege, at du værdsætter forholdet højere end dit ego.

 

10. Tilgiv og glem

– Ved at tilgive mennesker tager du kontrollen tilbage. De er ikke længere herre over, hvordan du skal reagere, når du ser dem eller hører deres navn. Dette vil give dig overskud til at fokusere på vigtigere ting.

Empathy1 1024x683 - 13 handlinger og gode råd, der styrker vores følelsesmæssige intelligens

 

11. Overhold forpligtelser

– Ved at holde dit ord vil du altid være til at regne med. Vær sikker på, at du ikke lover noget du ikke kan holde og hold altid, hvad du lover.

 

12. Hjælp andre

– Det er ikke så vigtigt, hvor du er uddannet fra eller hvad der står på sit CV. Det der tæller, er, når du er klar til at hjælpe andre selv uden for arbejdstiden. Disse kompetencer gør, at andre vil se dig som en troværdig leder, når det virkelig gælder.

 

13. Beskyt dig selv fra følelsesmæssig sabotage

– Nogle personer vil forsøge at manipulere din følelsesmæssige intelligens. Ved at følge disse råd kan du lettere opdage, når nogen prøver at manipulere dine følelser, og dermed forhindre det, når det sker.

Læs hele artiklen og de gode råd her.

 

Kilde: inc.com

Fotos: Adobe Stock

Sådan opbygger du følelsesmæssig intelligens

Emotional intelligence - Sådan opbygger du følelsesmæssig intelligens

I pressede situationer kan det være svært at holde styr på de ængstelige tanker, der hober sig op i kroppen. Selvom denne bølge af følelser kan virke ukontrollerbar, behøver den ikke at være det. Forskning viser, at det er muligt at kunne opbygge lag af følelsesmæssig intelligens med 3 råd til, hvordan vi skal agere i en stresset eller presset situation.

Opbyg selvindsigt

Det første led i, hvordan stressede situationer skal takles, er selvindsigt. Det er vigtigt at arbejde med følelserne og ikke imod dem. Ved at gøre dette får hjernen lov til at være nysgerrig omkring, hvad der udløser disse følelser. Når hjernen er nysgerrig løftes følelserne op til et intellektuelt niveau, som gør det muligt at distancere følelserne, og tænke over dem, før vi handler.

Find fornyet motivation

Forskning viser, at motivation er en afgørende faktor, når det kommer til at mindske stress. Når vi ikke kan finde en mening med vores arbejde, kan dette øge chancerne for at føle panik. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden leder efter, hvorfor vi går på arbejde. Om det er for at nå det månedlige mål på kontoret eller om det har et mere personligt motiv, er underordnet.

Empathy 2 1024x684 - Sådan opbygger du følelsesmæssig intelligens

  

Få dybere empati

Ved at vise empati for vores kollegaers problemer, giver det os ikke kun mulighed for at tage en pause fra vores egne, men også et nyt perspektiv. Forskning viser nemlig, at det er vigtigt at kunne føle empati, således, at man kan se andre perspektiver på løsninger.

Ved at række ud til vores nærmeste, når der er noget der går dem på, kan vi få en dybere empati. Dette gør, at vi fjerner fokus fra vores egne problemer, og kan komme tilbage med fornyet energi og muligvis en bedre forståelse for dem.

For at læse mere om følelsesmæssig intelligens kan du finde hele artiklen her.

Kilde: thriveglobal.com

Fotos: Adobe Stock

Hvorfor bukker talenter under for pres?

Talent

Det er ikke nogen nyhed, at de fleste af os har prøvet at fejle, når det virkelig gjaldt. Men hvad er det, der gør, at vi ikke kan præstere, på trods af, at vi er godt forberedt?

 

Når vi har en vigtig opgave foran os, om det er en jobsamtale eller en vigtig præsentation, formår vi ofte at have en præcis plan for, hvordan vi vil fuldføre opgaven. Vi har en tendens til at overtænke noget, der normalt vil komme naturligt. Når vi sætter dette pres på os selv, er det mere skadeligt end gavnligt.

Det er derfor vigtigt at beskæftige sig med noget, som kan ligge langt fra emnet. Løse krydsord, synge en sang, drømme sig væk på ferie eller bare læse et magasin. Når vi giver os selv lov til at komme væk fra den vigtige opgave, får hjernen lov til at slappe af og dermed spare på ressourcerne.

Talent spotlight 1024x1024 - Hvorfor bukker talenter under for pres?

  

Omfavn symptomerne

Svedige håndflader, hjertebanken og sommerfugle i maven kan være svære at dæmpe, når man ved, hvor stor opgaven er. Disse symptomer kan dog omvendes til noget positivt. De kan også være et tegn på, at vi er klar til opgaven, og de konsekvenser det måtte medføre. Omfavn disse symptomer og brug dem til at forsikre dig selv om, at du er i denne situation, fordi du har arbejdet for det.

Hvis opgaven ikke bliver løst på bedste vis og nerverne tager over, så husk, at det ikke er verdens undergang. Tag i stedet tid til at forbedre fejlene, så du kan triumfere ved næste opgave.

For at få flere råd til, hvordan du kan holde styr på nerverne, når det virkelig gælder, kan du finde artiklen i dens fulde længde her.

Kilde: Harvard Business Review

Fotos: Adobe Stock

Apple fjerner apps, der oplyser om skærmtid

Familie på skærme 1 - Apple fjerner apps, der oplyser om skærmtid

Tech giganten bliver beskyldt for at fjerne apps, der hjælper forældre med at følge med i, hvor meget tid deres børn bruger på deres Apple enheder.

 

 

– Disse apps bruger en teknologi, som kan give dem adgang til børns personfølsomme oplysninger, siger en talskvinde for Apple.

 

 

Tech-giganten fremviser dog ingen beviser på, at disse apps skulle benytte sig af sådanne værktøjer. Ourpact og Freedom er begge apps, der giver forældre mulighed for at blokere visse apps på deres børns telefoner. De afviser begge to at have indsamlet eller solgt deres brugers oplysninger videre til tredje part.

 

 

Forældrekontrol-apps blev fjernet

Apple kommer ikke med nogen yderligere grund til, hvorfor man har valgt at fjerne apps som Ourpact og Freedom fra Appstore. De bliver også beskyldt for at have fjernet denne type apps, fordi de vil have monopol denne tjeneste.

 

Push notifications2 1024x1024 - Apple fjerner apps, der oplyser om skærmtid

 

 

Apple kom tidligere på året ud med en såkaldt forældrekontrol, som ville være en del af deres nye opdatering på iPhones. Derfor bliver de anklaget for at have fjernet forældrekontrol-apps, så deres kunder bruger servicen fra Apple, fremfor de andre tjenester.

 

Apple begrunder dog sletningen med, at de vil gøre App Store mere sikker og siger, at de ikke er bange for konkurrence, men at de tværtimod er glade for den.

 

Højesteret og andre europæiske domstole kigger lige nu på sagen. Der er dog intet nyt om, hvornår Freedom og Ourpact vil være tilgængelige på App Store igen.

 

Du kan læse hele artiklen fra New York Times via linket her.

 

 

Kilde: nytimes.com

Fotos: Adobe Stock