Kategori: Din tid

Precisely what is Traditional Marital relationship?

Posted on august 6, 2022 by Docr - Din tid

In classic marriage, several commits to a lifelong relationship. This kind of commitment will be based upon love and mutual respect for starters another. The few is dedicated to living alongside one another and maximizing children. The few shares a home, and has a financial collaboration wherein equally partners possess equal ownership over checking accounts, homes, cars, and other assets.

According to analyze, married adults report considerably higher levels of general happiness, meaningfulness of life, mental wellbeing and gratifying sexual encounters than single or cohabitating individuals. This is because hitched people have a larger sense of belonging, a greater sense of purpose https://visumsonline.nl/nl/the-most-amazing-russian-ladies/ in life, and feel a deeper link with their spouse.

The definition of traditional marriage inside the Usa has changed substantially over time. Originally, traditional marriage involved a man being the head for the household and a woman a subordinate. This shown societal best practice rules and traditions at that moment, as well as prevailing https://mailorderbrides-online.com/europe/netherlands sexuality norms.

Today, yet , women have similar rights while men and will earn all the money as their husbands. Women also have the right to divorce and seek a restraining purchase against their very own spouses.

A traditional marriage entails a marriage ceremony to exchange promises and produce a commitment of shared love. This kind of sacrament is generally performed by a priest or perhaps family member.

Traditional marriages are also seen as the exchange of bands, strings or jewelry as a sign of the sanctity in the union. The ceremony may take put in place a formal, church-like environment or in a informal, lady manner.

The habit of marriage is a universally accepted theory that signifies a sacred union. It is thought to be to be a sacrament by many religious groups, and by secular companies and businesses.

Marriages in traditional civilizations are generally assemble by father and mother, and often require the approval of extended members of your family and other community leaders. These neighborhoods play a vital role in deciding the couple’s foreseeable future plans.

Traditionally, loved ones also seen marriage as a bargaining tool with regard to financial security and control over all their children. The marriage contract was frequently required on teenagers by their parents or additional relatives, as well as the law and social customs.

In the 16th century, Simple reformers favored cost-free choice based on love above considerations of patriarchal authority and building. This affected the attitudes of several people to marriage, even in the U. S.

The most common kind of classic marriage is one in which the husband is the primary breadwinner and the wife a stay-at-home mom or standard homemaker. http://www.sciencedaily.com/releases/2015/01/150129094120.htm This style of marriage typically ensues a period of courtship and public story of wedding plans, and is followed by a wedding ceremony.

While this style of matrimony is still used in some areas, it is actually less prevalent than before. In many cases, this style of marital relationship is known as companionate marital relationship, wherein couples prioritize communication and support between themselves over all their finances or material belongings.

There are lots of various other benefits to traditional marriage, which include effective resolve conflicts, a distributed domestic lifestyle conducive to child-rearing, and the capacity for the purpose of spouses to use an attorney in the event of divorce or perhaps separation. This enables both associates to get a fair and equitable outcome in the case of a separation or divorce, which include the division of home.

Det kribler & krabler: Din smartphone er fyldt med vira og bakterier !

Posted on december 9, 2021 by Docr - Din tid

Vi spritter af og vasker hænder som aldrig før, men hvad med vores smartphones, som vi har med os overalt – selv på toilettet? Nyt studie viser, at vores smartphones er fyldt med vira, bakterier og parasitter.

Da Lotti Tajouris kone endte i akut kejsersnit, lagde han mærke til det, der skulle sætte gang i et studie om de uhyrligheder, der findes på vores smartphones. Han opdagede simpelthen, at sundhedspersonalet konstant gik rundt med deres smartphones i hånden. Som professor i mikrobiologi blinkede alarmklokkerne.

Lotti Tajouris påbegyndte efterfølgende det studie, der skulle vise følgende:

98 % af sundhedspersonalet indrømmede, at deres smartphones nok var besmittede.
52% af sundhedspersonalet brugte deres smartphones på toilettet
57 % af sundhedspersonalet rensede aldrig deres smartphone

Efter at have påvist at sundhedspersonalets smartphones var besmittede, gav Lotti Tajouris sig til at undersøge om mikroberne var levedygtige eller ej. Han gav sig til at samle smartphones sammen og efter at have tørret mobiltelefonerne af, dyrkede han dem i forskellige petriskåle. Resultatet talte for sig selv og Lotti Tajouris fandt alle mulige forskellige bakterier: ecoli, salmonella, listeria – selv parasitter.

Det vil altså sige at vores smartphones er platforme, der rummer et enormt spektrum af mikroorganismer, der interagerer med hinanden og som er levedygtige.

Herefter satte han sig for at undersøge, hvordan bakterierne vandrer fra enhed til enhed på en helt almindelig dag i en helt almindelig hverdag. Fx:

Du holder din smartphone i hånden. Du hoster.
Hosten afsætter dråber på din smartphones overflade.
Vi sms’er, vi ringer, vi bruger vores smartphone til alle mulige ting i løbet af en hel dag.
Herefter rører vi ved alt muligt andet: vores tastatur, et glas vand, kaffemaskinen osv.
Alt i mens mikroberne hele tiden er på hænderne.
Mikroberne spredte sig altså med lynets hast.
Vi skal også på toilettet engang i mellem i løbet af en dag. Her vil vi naturligt røre ved døren, toiletbrættet osv.
Vi vasker hænder, men lige så snart vi rører ved vores smartphone igen, vil vi “forurene” os selv (eller andre) med mikroberne igen.

Summa sumarum er, at vores smartphones efterhånden er blevet vores “tredje hånd”, som naturligvis også skal renses på lige fod med vores to normale hænder.

UV-Desinficeringsboks til din smartphone

På SundDigital.dk finder du en række redskaber, der hjælper dig til at skabe sunde rammer for dit hjemmearbejde. Du finder bl.a. vores helt nye boks, der desinficerer din smartphone med UV lys.

Læs mere om vores Desinficeringsboks >>

Artiklen er tildels et referat af artiklen WATCH: Our mobile phones are covered in bacteria and viruses…and we never wash them

Rens din smartphone og stop vira & bakterier

Hvornår har du sidst renset din smartphone? Det er ikke sådan lige at vaske sin smartphone – den lader sig ikke lige smide i vaskemaskinen sammen med mundbindet og vores beskidte tøj. Det mindste man kan gøre for at holde sin smartphone ren og forhindre vira og bakterier i at sprede sig, er at tørre den af med en serviet med sprit.

For at det skal batte må man dog ty til teknologien og der findes efterhånden flere forskellige løsninger, hvoraf UV lys er det mest virksomme. Nå, jeg smutter – jeg skal ud at rense min smartphone !

LÆS OGSÅ: 11 gode råd til sundt hjemmearbejde >>

2 timer i naturen om ugen kan være nøglen til bedre helbred og velvære

Posted on marts 2, 2021 by Docr - Din tid

Forældre har gennem generationer sendt børn ud at lege med det argument, at “frisk luft” gør os godt. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Det nye er, at der nu rent faktisk findes et studie, der kæder tid tilbragt i naturen sammen med sundere helbred og øget velvære.

Der findes efterhånden utallige retningslinier for hvordan vi skal sammensætte vores kost, hvor meget vi skal motionere og hvor meget alkohol vi højst må drikke. Indtil for få år siden fandtes der ingen retningsliner for hvor meget tid, vi bør tilbringe i naturen. Det kan måske ændre sig nu.

Et forskerhold fra University og Exeter har nemlig sat sig for at undersøge om det er muligt at sætte nogle retningslinier for, hvor meget tid vi mennesker bør tilbringe i naturen. Vi har altid haft en fornemmelse af, at det er “godt” at tilbringe tid i naturen, men vi har ikke dokumenteret påstanden. Ej heller undersøgt HVOR meget tid i naturen vi skal tilbringe, for at det har nogen sundhedsmæssig effekt.

Forskerholdet fik i gang med at indsamle data fra 20.000 mennesker i England fordelt på voksne i alle aldersgrupper og på tværs af sociale og økonomiske skel – altså en god blanding af voksne mennesker med forskellige erhverv, indkomst, etnicitet og helbred.

Undersøgelsen viste, at mennesker der tilbringer mindst 2 timer i naturen om ugen, er signifikant mere tilbøjelige til at rapportere om godt helbred og højere psykologisk velvære end dem, der overhovedet ikke besøger naturen i løbet af en gennemsnitlig uge. Der blev derimod ikke fundet samme fordele for folk, der besøgte naturområder i mindre end 2 timer om ugen.

Undersøgelsen viste, at det ikke betyder noget om de 2 timer er opnået ved et enkelt besøg eller om de er fordelt over flere mindre besøg i løbet af en hel uge.

Det interessante ved studiet er, at de fleste naturbesøg foregik indenfor 5 kilometers afstand fra hjemmet, så selv det at besøge grønne lokalområder, viste sig at have en positiv indvirkning.

To timer om ugen er forhåbentlig en realistisk mulighed for mange, eftersom de to timers besøg kan være spredt ud over en hel uge.

Walk & Talk

På SundDigital.dk finder du en række redskaber, der hjælper dig til at skabe sunde rammer for dit hjemmearbejde. Du finder bl.a. vores termokrus som kan bruges til walk & talk – så du kan holde møde, samtidig med at du kommer ud at gå og får frisk luft til hjernen.

Læs mere om vores termokrus >>

Artiklen er tildels et referat af artiklen Spending two hours a week in nature is linked to better health and well-being

Retningslinier for ugentlige besøg i naturen

Der er mange grunde til at naturen kan være godt for helbreddet og for velværet. Tid i naturen kan bl.a. minske stress, samtidig med at vi får kvalitetstid sammen med famile og venner. De nye fund skal tages med et gran salt, eftersom de er baseret på egenrapportering, men de tilbyder alligevel en værdifuld støtte til sundhedspersonale og klæder dem på til at kunne komme med anbefalinger om at bruge tid i naturen for at fremme grundlæggende sundhed og velvære. Præcis som vi tidligere har oplevet det med retningslinier indenfor kost og motion.

LÆS OGSÅ: Sådan opbygger du følelsesmæssig intelligens >>

Pauser er den bedste investering

Posted on marts 2, 2021 by Docr - Din tid, Talent

Stress og et for højt aktivitetsniveau i længere tid påvirker hjernen og dermed evnen til at samle tankerne. Heldigvis viser undersøgelser, at pauser og hvile kan være med til at mindske kognitive vanskeligheder.

Kender du det, at du har læst den samme tekst igen og igen uden rigtigt at tage budskabet til dig? At dine tanker ikke synes, at samle sig om teksten og om de mange informationer, den giver dig. Det kan også være, at du har 117 ting på din mentale to do liste og at du går forvirret rundt om dig selv uden at vide, hvor du skal starte. Det er din hjerne, der er på overarbejde.

Det er præcis, det samme der sker, når du har fået ondt i knæet af en lidt for lang løbetur. Knæet har brug for hvile, før at du kan løbe igen.

Ligesom dit knæ har din hjerne brug for hvile, for at restituere, men det kan for mange mennesker være svært at huske at tage pauser. Det ligger nemlig i vores kultur, at vi skal præstere og være effektive hele tiden. Problemet er dog, at når man presser sig selv for meget, har det den modsatte effekt. Hjernen overbelastes og effektiviteten daler.

Sundt hjemmearbejde

På SundDigital.dk finder du en række redskaber, der hjælper dig til at skabe sunde rammer for dit hjemmearbejde. Du finder bl.a. vores hjemmearbejdskit, du kan bruge til at skabe struktur og overblik i din arbejdsdag.

Læs mere om vores kit til hjemmearbejde >>

Skriv pauser i kalenderen

Vi ved efterhånden godt, at hvis hjernen ikke får ro, vedligeholder den de ubalancer, der giver de kognitive udfordringer, som fx. stress. Derfor er pauser vigtige. Pauser hvor du ikke lige tjekker din Facebook eller lige får sendt den sidste mail, du mangler. En pause skal være en pause, hvor du laver absolut ingenting. Hvis du har en tendens til at glemme at holde pauser, kan du med fordel skrive dem ind i din kalender. På den måde får dine pauser en ophøjet plads, samtidig med at du bliver mindet om dem. De bedste pauser, er nemlig de pauser, du husker at tage.

Den ultimative pause er søvnen og det er vigtigt at etablere nogle gode vaner omkring søvnen. Brug den sidste times tid inden du skal sove på at dæmpe din aktivitet og støjen omkring dig. Det kan være, at du har lyst til at gøre det til en vane at læse lidt inden du skal sove eller andre ritualer, der letter overgangen fra højt tempo til søvnen. Det vigtigste er, at du vænner dig til at signalere til din krop, hvornår det er tid til at falde i søvn – og at du giver din krop til at falde i søvn.

Det er meget individuelt hvor mange pauser, vi hver især har brug for. Du er den eneste, der kan mærke hvornår du får svært ved at samle dig. Det er et signal, som du skal lære at lytte til. Tag erfaringen med dig og husk til næste gang, hvor din grænse går og hvornår det er tid til en pause.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan bruger du Pomodoro-teknikken >>

Guide: Sådan bruger du pomodoro-teknikken

Posted on januar 11, 2021 by Docr - Din tid

Brug pomodoro-teknikken til at øge dit fokus og din produktivitet. Her får du en guide til, hvordan du bruger metoden.

Hvordan arbejder jeg mere effektivt og fokuseret?

Har du allerede været på facebook tre gange, inden du har taget hul på to do-listens første opgave? Er det som om, det pludseligt er meget vigtigt at få lagt ungernes sokker sammen her midt i arbejdsdagen? Eller bliver du ved med at tjekke din indbakke, selv om du egentligt burde skynde dig at blive færdig med dagens sidste opgave?

Overspringshandler du, når du burde koncentrere dig om dine arbejdsopgaver, er du ikke alene. Heldigvis findes der metoder til at blive mere produktiv

Læs mere om, hvordan du arbejder mere effektivt og fokuseret med pomodoro-teknikken i artiklen her.

LÆS OGSÅ: 11 gode råd til sundt hjemmearbejde >>

Hvad er pomodoro-teknikken?

Pomodoro-teknikken en en simpel måde at styre din tid, så du arbejder mere koncentreret og effektivt. Vælg en opgave, du vil arbejde på. Sæt en timer til 25 minutter. Arbejd fokuseret indtil timeren ringer. Hold 5 minutters pause. Gentag. Når du har gennemført 4 pomodori tager du en længere pause.

Pomodoro-teknikken blev udviklet i slutningen af 1980’erne af italienske Francesco Cirillo, der fandt ud af, at han ved at inddele sin tid og arbejde i kortere intervaller med indlagte pauser, undgik at overspringshandle, bedre kunne fokusere på opgaven foran sig og blev mere produktiv.

Trækker vasketøjet, facebook eller opvasken efter morgenmaden lidt for meget, når du egentligt burde sidde fordybet i en af opgaverne på dagens to do-liste? Kommer du tit til at overspringshandle eller har du svært ved at holde fokus i løbet af en arbejdsdag, er pomodoro-teknikken en motiverende og overskuelig metode til at få noget fra hånden: 25 minutters koncentreret arbejde kan du sagtens klare.

Sørg for at placere din timer, hvor du kan se det, så du hele tiden ved, hvor lang tid , der er tilbage, inden du kan tage dig en velfortjent pause. Får du lyst til at tjekke Instagram, når der er 10 minutter til din pause? Du kan sagtens overbevise din hjerne om, at du kan klare bare lige de 10 minutter, der er tilbage af din pomodoro. Og bagefter får du en pause som belønning. En pause, som du ovenikøbet kan holde med god samvittighed.

Sæt også timeren, mens du holder pause, og hold kun 5 minutters fri, inden du vender tilbage til dit arbejde. Giv dig selv en længere pause på 30 minutter, når du har arbejdet fokuseret i 4 pomodori. Brug den på at gå en tur eller spise frokost – helt uden arbejde foran dig.

LÆS OGSÅ: 13 gode råd: Sådan motiverer du dit barn i hjemmeskolen >>

Hvorfor virker pomodoro-teknikken?

Pomodoro-teknikken virker, fordi du bliver tvunget til at dele dine arbejdsopgaver ind i mindre bidder, du skal kun fokusere i en afgrænset periode ad gangen, og din hjerne får de pauser, den har brug for. Det gør det nemmere ikke at overspringshandle, og det skaber struktur i din arbejdsdag.

Din hjerne er indrettet sådan, at den allerhelst vil tage sig af de opgaver, hvor den kan køre på automatpilot og bruge mindre energi: At lægge vasketøj sammen, tjekke om der mangler toiletpapir på indkøbslisten, tjekke din indbakke for nye mails eller scrolle ned gennem feed’et på Instagram.

Med pomodoro-teknikken gør det nemmere at fokusere på én opgave ad gangen. Og nemmere at stå imod fristelsen fra de sociale medier eller snack-skuffen ude i køkkenet.

Placerer du dit pomodoro-ur, hvor du kan se det, vil du også blive mindet om, at du har truffet et aktivt valg om at koncentrere dig om én opgave i 25 minutter. Det er i sig selv motiverende.

Hvorfor hedder det pomodoro-teknikken?

Efter sigende blev pomodoro-teknikken udviklet ved hjælp af et æggeur, der var formet som en tomat. Deraf kommer navnet pomodoro – det betyder tomat på italiensk. Men der er ikke noget i vejen for at bruge en timer eller et ur i en hvilken som helst anden udformning.

I vores kit til hjemmearbejde følger der et æggeur med, som du netop kan bruge til at strukturere din dag efter pomodoro-teknikken. Sammen med vores andre værktøjer til planlægning, kan du skabe overblik i din arbejdsdag og blive bedre til at arbejde produktivt, så du kan holde fri, når du har fri. Læs mere om vores hjemmearbejdskit >>

Gode råd når du vil øge din produktivitet med pomodoro-metoden

1. Brug ikke din telefon som timer. Selv om din mobiltelefon har en alarm, er det en dårlig idé at bruge den, når du arbejder efter pomodoro-metoden: Du risikerer at blive forstyrret af notifikationer og sms’er, der ser mere spændende ud, end den opgave, du har foran dig. Det ødelægger din koncentration og produktivitet.

2. Pak din telefon helt væk og luk dit mail-program, så du ikke bliver forstyrret af notifikationer.

3. Placér din timer, hvor du kan se den. På den måde minder dig dig selv om, at du har taget et aktivt valg om at fokusere på din opgave. Og arbejdet bliver mere overkommeligt, når du kan følge med i, at der ikke er lang tid til næste pause. Og måske du også presse dig selv til at være ekstra effektiv, så du når at færdiggøre din opgave, inden uret ringer.

4. Hold dine pauser. Det kan være fristende at fortsætte med at arbejde på opgaven foran dig, hvis du lige er godt i gang, når uret ringer. Men for at lykkes med pomodoro-teknikken skal du holde inde, når det er pausetid. Det bliver også nemmere at finde tilbage til arbejdsopgaven, hvis den er uafsluttet, når du forlader den for en kort stund.

LÆS VIDERE: 11 gode råd til sundt hjemmearbejde >>

11 gode råd til sundt hjemmearbejde

Posted on januar 4, 2021 by Docr - Din tid

Gode råd til hjemmearbjede under covid-19

Corona har endnu en gang sendt mange af os hjem med computeren under armen. At arbejde hjemmefra kan have fordele. Det kan give fleksibilitet i forhold til at få fritid, familie- og arbejdsliv til at gå op, men de fleste af os møder også udfordringer i hjemmearbejdet.

En succesfuld dag ved din hjemmearbejdsplads kræver struktur, planlægning og gode rutiner. Det kan være, at du endda bliver nødt til at ændre nogle af dine fastgroede vaner for, at for dit hjemmearbejde til at lykkes. Med de rette værktøjer bliver det nemmere at tilrettelægge en både produktiv og sund arbejdsdag på hjemmearbejdspladsen. Det gælder fysiske som mentale værktøjer.

Skab struktur i dit hjemmearbejde

Læs mere om vores kit til hjemmearbejde >>

Her i artiklen får du 11 gode råd til sundt hjemmearbejde. Artiklen er tildels et referat af Pcmag.com’s artikel “20 Tips for Working From Home”

1. Arbejd kun i arbejdstiden

Læg en plan, hold dig til den og hold inde med arbejdet, når dagen er omme. Klare rammer for, hvornår du skal arbejde, og hvornår du kan holde fyraften, hjælper til at finde en sund struktur for dagen og med at holde fast i en god work-life-balance.

2. Skab en morgenrutine

Én ting er at beslutte sig for, at sætte sig ned ved skrivebordet for at arbejde på et bestemt klokkeslæt hver dag. Noget andet er at finde en god rutine, der signalerer til din hjerne, at arbejdsdagen begynder. Det kan være en kop kaffe, du sætter dig og nyder, inden arbejdet går i gang. Det kan være en løbetur. Det kan også være at tage tøj på, som skulle du rent faktisk møde ind på din arbejdsplads. Faste rutiner er et effektiv værktøj til sundt hjemmearbejde.

3. Lav et regelsæt for dig selv og resten af familien

Sæt sammen nogle regler for de mennesker, du deler hjem – og nu også arbejdsplads – med. Har du børn hjemme, kan I lave regler for, hvordan dagen skal forløbe for jer. Er der tidspunkter, hvor de ikke må forstyrre dig? Kan du Iave regler for, at børnene selv smører frokost, eller at de skal lufte hunden på et bestemt tidspunkt hver dag? Husk, at blot fordi du er hjemme, så betyder det ikke, at du skal være serviceorgan for alle andre.

4. Planlæg dine pauser under hjemmearbejdet

Sørg for struktur i din arbejdsdag ved at planlægge dine pauser, når du arbejder hjemme. Rejs dig op, gå væk fra din computer og lad din telefon ligge. Sørg for at have planlagt, hvornår du skal holde pauser, og hvor lange de skal være, allerede inden din arbejdsdag begynder.

5. Hold pauser i deres fulde længde

Hold din plan – og hold dine pauser. Det er vigtigt at komme væk fra både computer og telefon, så du kan være effektiv, når du igen sætter dig ved skrivebordet. Brug et æggeur til at skabe struktur i din arbejdsdag. Start det, når din pause begynder – når uret ringer, er pausen slut, og du kan igen sætte dig ved ned ved din hjemmearbejdsplads og fortsætte, hvor du slap.

6. Kom ud af huset selv om du arbejder hjemmefra

Forlad huset mindst én gang om dagen. Gerne flere. Det kan være en gåtur som start og afslutning på din arbejdsdag. Det kan være en løbetur i frokostpausen. Eller du kan holde walk-and-talk-møder med kollegerne i dine høretelefoner og en kop kaffe i hånden.

7. Dediker et område til dit hjemmearbejde

Det er ikke sikkert, du har et kontor, du kan lukke døren til, når dagen på dit hjemmearbejde er slut. Beslut dig for, hvor i hjemmet dit arbejde skal foregå. Og sæt dig så det samme sted, hver dag. Arbejder du ved f.eks. spisebordet eller et andet sted, du og din familie også bruger, når I holder fri, så sørg for at pakke din computer væk, når arbejdsdagen er slut.

8. Vær social med dine kolleger

Ensomhed og isolation er nogle af de store udfordringer i denne tid med Covid-19. Vær social med dine kolleger, når det kan lade sig gøre. Tak ja til online arrangementer via Zoom og Teams. Og undersøg, hvor meget interaktion du har brug for hver dag for at føle dig inkluderet og forbundet med dine kolleger.

9. Hold dine sygedage – også når du arbejder hjemmefra

Er du syg, så meld dig syg. Det gælder også, mens du arbejder hjemmefra under corona. Tag dig den nødvendige tid for at restituere og få hvilet ud. Kun på den måde kan du være produktiv på den lange bane.

10. Overkommuniker

Hjemmearbejde kræver, at du overkommunikerer. Fortæl alle, det er relevant for, hvordan du har struktureret din dag, og hvornår du er tilgængelig i forhold til at besvare e-mails og telefonopkald. Når en vigtig opgave er veloverstået, så lad dine kollegaer vide det. Eller nævn for dem flere gange, at du holder ferie ugen efter. Overkommunikation kan komme dumme misforståelser til livs, når du og dine kolleger ikke bruger tid sammen hver dag.

11. Afslut dagen med en rutine

Præcis som du startede dagen med en rutine, skal du også slutte dagen med en rutine, der signalerer til din hjerne, at det nu er fyraften. Det kan være en gå tur med hunden, en online yogatime eller noget så simpelt som at lukke computeren, gemme den væk og sætte din yndlingspodcast på.

Læs den fulde artikel hos Pcmag.com.

’Børn har brug for mere uafhængig tid’

Posted on december 22, 2019 by Imran - Din tid

Den britiske statssekretær for uddannelse, Damian Hinds, efterlyser nye måder at styrke skolebørn. Han peger på, at løsningen er mindre struktur – ikke mere.

– ’For virkelig at forberede os på voksenlivet er vi nødt til at sikre, at vores unge bygger karakter og modstandskraft.’

Hinds mener bestemt, at gode karakterer i skolen er vigtige, men personlig karakter og evnen til at tackle modstand følger et barn gennem hele livet. Det er derfor vigtigt at opdrage uafhængige børn, siger han.

En undersøgelse foretaget af Developmental Psychology viser, at to-årige, hvis mødre oftere brød ind i deres leg, endte mindre følelsesmæssigt modstandsdygtige end børn, der fik lov til at finde ud af ting selv.

Damian Hinds tager udgangspunkt i denne undersøgelse og peger derfor på, at man skal give børnene mere frihed til selv at finde løsninger på problemer. Dette kan styrke barnet, når det går ind i voksenlivet.

-’Som forældre vil man gerne være den base, der altid er der, når børnene har brug for en. Det får os til at føle os nyttige. Denne form for opdragelse fratager dog børnene muligheden for at være selvstændige. Således kan forældrene være skyld i, at barnet ikke udvikler den modstandsdygtighed, de får brug for som voksen,’ mener Hinds.

Han peger i stedet på at give børnene mere ustruktureret tid, så de kan opbygge en selvtillid til at finde løsninger selv.

Læs hele artiklen og få mere inspiration her.

Kilde: theguardian.com

Fotos: Adobe Stock

WHO: Ny definition af Burnout

Posted on december 19, 2019 by Imran - Din tid

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er ved at gå i gang med udviklingen af evidensbaserede retningslinjer for mentalt velvære på arbejdspladsen.

Undersøgelsen har til mål at give et mere detaljeret indblik i, hvad udbrændthed, også kendt som Burnout, egentlig er.

Udbrændthed på jobbet er ikke klassificeret som en mental tilstand, men derimod som et syndrom, der kan komme af arbejdspladsstress, som ikke er behandlet tilstrækkeligt.

Udbrænding er defineret i ICD-11 ud fra 3 dimensioner:

Følelser af energiudtømning eller udmattelse.
Øget mental afstand fra ens job eller følelser af negativisme eller kynisme relateret til ens job.
Reduceret faglig effektivitet.

WHO beskriver udbrændthed som et syndrom, der henviser specifikt til fænomener i arbejdsmæssig sammenhæng og bør ikke anvendes til at beskrive oplevelser på andre livsområder.

Udbrændthed var også inkluderet i den 10. revision af den internationale klassificering af sygdomme (ICD-10), men definitionen er nu mere detaljeret.

Læs hele artiklen fænomenet Burnout via linket her samt her.

Kilde: WHO

Fotos: Adobe Stock.

Ny undersøgelse: Stress kan gøre dig Facebook-afhængig

Posted on december 17, 2019 by Imran - Din tid, Talent

Facebook-venner kan give os omsorg, når vi havner i stressede situationer, men hvis vi ikke modtager den samme omsorg eller anerkendelse i det virkelige liv, kan det øge vores brug af sociale medier, som kan lede til en afhængighed, som kan være svær at komme af med.

Det konkluderer et nyt studie fra Mental Health Research and Treatment Center på Ruhr-Universität Bochum (RUB). De har foretaget en undersøgelse på Facebook, hvor de har set nærmere på studerendes brug af sociale medier.

– Vi ved, at de unge er mere stressede, fordi de skal balancere en skolestart med nye venskaber, samtidig med, at de skal lære at stå på egne ben. Vores undersøgelse viser os, at de unge mennesker, der bruger meget tid på Facebook, også er nogle af dem, der er mest stressede. Når de unge får støtte fra familie og venner i det virkelige liv, så bruger de en del mindre tid på Facebook, konkluderer Julia Brailovskaia, læge og den ledende figur af undersøgelsen.

Hele artiklen kan læses via linket her, hvor du også kan få flere detaljer omkring undersøgelsen.

Kilde: Science Daily

Fotos: Adobe Stock

Lad ikke dine push-notifikationer ødelægge koncentrationen

Posted on december 16, 2019 by Imran - Din tid, Familietid

Teknologien har givet os mange fordele og redskaber til at være mere effektive. Vi kan nu have kontakt med personer på den anden side af kloden, høre musik og se videoer på samme tid. Men for meget af hvad som helst kan have en negativ effekt.

Den ungarsk-amerikanske psykolog, Mihaly Csikszentmihalyi, forklarede i 1975, hvordan mennesker, der er i ’flow’, er fem gange mere effektive i deres arbejde, end folk, der lader sig distrahere af telefoner eller kollegaer. Disse kollegaer er nu blevet skiftet ud med vores smartphones, som har evnen til at forstyrre os mere, end hvad sundt er.

Udtrykket multitasking bliver brugt som undskyldning, når vi skal retfærdiggøre vores respons på push-notifikationer. Dette argument kan dog ikke støttes af videnskaben, fordi vi ikke er skabt til at koncentrere os om to ting på én gang.

En undersøgelse fra University of California viser faktisk, at det tager os omkring 23 minutter at komme tilbage i rytmen igen efter vi har kigget på vores smartphones. Når man så kigger på, hvor mange gange vi tjekker beskeder, e-mails eller sociale medier i løbet af en dag, er det svært at se, om vi overhovedet kommer ind i et flow overhovedet.

Mister 40 procent af koncentrationsevnen

Vi har også en tendens til at bilde os selv ind, at så længe vi ikke svarer på notifikationerne, så er det i orden at kigge på vores telefon. Dette argument bliver dog modbevist, når vi kigger på, hvor lang tid det os at komme tilbage i rytmen igen. Det viser sig, at vi mister op til 40% af vores koncentrationsevne, når vi kigger på notifikationen.

Bare ved at overveje, om vi skal tage telefonen op, eller hvad vi skal svare kan gøre, at koncentrationen allerede er tabt. Hvis vi så også går ind og svarer på mailen, som lige er tikket ind på telefonen, har mennesker vist en vane til at blive hængende, fordi vi lige skal nå at svare på en besked mere.

Steve Galeski fra Harvard Business Review giver dog en del gode råd til, hvordan vi kan tage kontrollen tilbage.

– Hvis du ved, at du ikke skal spise chips lige før sengetid, fordi det er usundt, så vil det hjælpe, hvis du slet ikke havde chips i huset, forklarer han.

Derfor er én af de mange gode råd, at hvis du er opmærksom på, at notifikationerne ødelægger din arbejdsrytme, så er det nok bedst, hvis du slet ikke har dem tændt, når du arbejder. Ved at lægge telefonen helt væk giver du dig selv muligheden for at være mere effektiv og mere koncentreret i det vigtige arbejde.

Der er flere gode råd om, hvordan du kan være mere opmærksom på arbejdsrytme, og hvordan du kan blive effektiv, når du lægger telefonen væk, via linket her.

Kilde: Havard Business Review

Fotos: Adobe Stock