Den britiske statssekretær for uddannelse, Damian Hinds, efterlyser nye måder at styrke skolebørn. Han peger på, at løsningen er mindre struktur – ikke mere.
– ’For virkelig at forberede os på voksenlivet er vi nødt til at sikre, at vores unge bygger karakter og modstandskraft.’
Hinds mener bestemt, at gode karakterer i skolen er vigtige, men personlig karakter og evnen til at tackle modstand følger et barn gennem hele livet. Det er derfor vigtigt at opdrage uafhængige børn, siger han.
En undersøgelse foretaget af Developmental Psychology viser, at to-årige, hvis mødre oftere brød ind i deres leg, endte mindre følelsesmæssigt modstandsdygtige end børn, der fik lov til at finde ud af ting selv.
Damian Hinds tager udgangspunkt i denne undersøgelse og peger derfor på, at man skal give børnene mere frihed til selv at finde løsninger på problemer. Dette kan styrke barnet, når det går ind i voksenlivet.
-’Som forældre vil man gerne være den base, der altid er der, når børnene har brug for en. Det får os til at føle os nyttige. Denne form for opdragelse fratager dog børnene muligheden for at være selvstændige. Således kan forældrene være skyld i, at barnet ikke udvikler den modstandsdygtighed, de får brug for som voksen,’ mener Hinds.
Han peger i stedet på at give børnene mere ustruktureret tid, så de kan opbygge en selvtillid til at finde løsninger selv.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er ved at gå i gang med udviklingen af evidensbaserede retningslinjer for mentalt velvære på arbejdspladsen.
Undersøgelsen har til mål at give et mere detaljeret indblik i, hvad udbrændthed, også kendt som Burnout, egentlig er.
Udbrændthed på jobbet er ikke klassificeret som en mental tilstand, men derimod som et syndrom, der kan komme af arbejdspladsstress, som ikke er behandlet tilstrækkeligt.
Udbrænding er defineret i ICD-11 ud fra 3 dimensioner:
Følelser af energiudtømning eller udmattelse.
Øget mental afstand fra ens job eller følelser af negativisme eller kynisme relateret til ens job.
Reduceret faglig effektivitet.
WHO beskriver udbrændthed som et syndrom, der henviser specifikt til fænomener i arbejdsmæssig sammenhæng og bør ikke anvendes til at beskrive oplevelser på andre livsområder.
Udbrændthed var også inkluderet i den 10. revision af den internationale klassificering af sygdomme (ICD-10), men definitionen er nu mere detaljeret.
Læs hele artiklen fænomenet Burnout via linket her samt her.
Facebook-venner kan give os omsorg, når vi havner i stressede situationer, men hvis vi ikke modtager den samme omsorg eller anerkendelse i det virkelige liv, kan det øge vores brug af sociale medier, som kan lede til en afhængighed, som kan være svær at komme af med.
Det konkluderer et nyt studie fra Mental Health Research and Treatment Center på Ruhr-Universität Bochum (RUB). De har foretaget en undersøgelse på Facebook, hvor de har set nærmere på studerendes brug af sociale medier.
– Vi ved, at de unge er mere stressede, fordi de skal balancere en skolestart med nye venskaber, samtidig med, at de skal lære at stå på egne ben. Vores undersøgelse viser os, at de unge mennesker, der bruger meget tid på Facebook, også er nogle af dem, der er mest stressede. Når de unge får støtte fra familie og venner i det virkelige liv, så bruger de en del mindre tid på Facebook, konkluderer Julia Brailovskaia, læge og den ledende figur af undersøgelsen.
Teknologien har givet os mange fordele og redskaber til at være mere effektive. Vi kan nu have kontakt med personer på den anden side af kloden, høre musik og se videoer på samme tid. Men for meget af hvad som helst kan have en negativ effekt.
Den ungarsk-amerikanske psykolog, Mihaly Csikszentmihalyi, forklarede i 1975, hvordan mennesker, der er i ’flow’, er fem gange mere effektive i deres arbejde, end folk, der lader sig distrahere af telefoner eller kollegaer. Disse kollegaer er nu blevet skiftet ud med vores smartphones, som har evnen til at forstyrre os mere, end hvad sundt er.
Udtrykket multitasking bliver brugt som undskyldning, når vi skal retfærdiggøre vores respons på push-notifikationer. Dette argument kan dog ikke støttes af videnskaben, fordi vi ikke er skabt til at koncentrere os om to ting på én gang.
En undersøgelse fra University of California viser faktisk, at det tager os omkring 23 minutter at komme tilbage i rytmen igen efter vi har kigget på vores smartphones. Når man så kigger på, hvor mange gange vi tjekker beskeder, e-mails eller sociale medier i løbet af en dag, er det svært at se, om vi overhovedet kommer ind i et flow overhovedet.
Mister 40 procent af koncentrationsevnen
Vi har også en tendens til at bilde os selv ind, at så længe vi ikke svarer på notifikationerne, så er det i orden at kigge på vores telefon. Dette argument bliver dog modbevist, når vi kigger på, hvor lang tid det os at komme tilbage i rytmen igen. Det viser sig, at vi mister op til 40% af vores koncentrationsevne, når vi kigger på notifikationen.
Bare ved at overveje, om vi skal tage telefonen op, eller hvad vi skal svare kan gøre, at koncentrationen allerede er tabt. Hvis vi så også går ind og svarer på mailen, som lige er tikket ind på telefonen, har mennesker vist en vane til at blive hængende, fordi vi lige skal nå at svare på en besked mere.
Steve Galeski fra Harvard Business Review giver dog en del gode råd til, hvordan vi kan tage kontrollen tilbage.
– Hvis du ved, at du ikke skal spise chips lige før sengetid, fordi det er usundt, så vil det hjælpe, hvis du slet ikke havde chips i huset, forklarer han.
Derfor er én af de mange gode råd, at hvis du er opmærksom på, at notifikationerne ødelægger din arbejdsrytme, så er det nok bedst, hvis du slet ikke har dem tændt, når du arbejder. Ved at lægge telefonen helt væk giver du dig selv muligheden for at være mere effektiv og mere koncentreret i det vigtige arbejde.
Nedtællingsure, manipulerende tekster og skjulte knapper er bare nogle af de mange metoder, der bliver brugt af over 1200 shopping hjemmesider. Disse ’mørke mønstre’ er ikke kun med til at manipulere kunderne til at bruge længere tid på hjemmesiden, men også til at lokke flere penge ud af kunderne.
– Når man sætter nedtællingsure på hjemmesider, øger det presset til at købe ting man ellers ikke ville have købt, siger forskere fra Princeton University i USA.
Undersøgelsen viser også, at langt størstedelen af hjemmesiderne arbejder sammen med marketingsvirksomheder, for at øge trafikken på hjemmesiden. Mange af dem benytter sig af ’andre kiggede på…’ – funktionen til at vise, at der er andre kunder, der deler samme smag.
Det kan være svært at komme udenom disse mørke mønstre, fordi de også appellerer til kundens samvittighed. Ja og nej-knappen til gode tilbud er blevet erstattet af ’nej, jeg kan ikke lide gode tilbud’- knappen. Denne formulering gør det sværere for kunderne at takke nej, og de ender med at bruge flere penge, end de havde planlagt.
Følelsesmæssig intelligens er et relativt nyt begreb, men noget man hele tiden støder på i hverdagen og kan træne at blive bedre til.
I forbindelse med en ny bog om begrebet, giver forfatteren 13 gode råd til, hvordan følelsesmæssig intelligens finder sted i vores hverdag og hvordan man kan nyde godt af at blive mere bevidst om sine handlinger.
1. Tænk over dine følelser
– Følelsesmæssig intelligens starter med selvindsigt og social indsigt. Denne proces starter ved selvrefleksion. Ved at reflektere over vores emotionelle styrker og svagheder, giver vi os selv muligheden for at tage bedre beslutninger.
2. Pausen
– Ved at tage en kort pause kan vi styrke vores evne til at tage rationelle beslutninger. I mange tilfælde kan man, i følelsernes vold, tage beslutninger, som kan ende i fortrydelse. Ved at tage denne pause kan vi slippe fra at tage permanente beslutninger baseret på midlertidige følelser.
3. Bestræb dig på at kontrollere dine følelser
– Det kan være svært at kontrollere følelserne, når man står i situationen. Men ved at kigge tilbage på sin reaktion kan vi opbygge kontrollen over vores reaktioner. Vi kan ikke forhindre at vi ender i svære følelsesmæssige situationer, men vi kan selv bestemme, hvordan vi vil reagere på dem.
4. Brug kritikken som læring
– Det kan være svært at modtage kritik, men kritik giver os muligheden for at se tingene fra et andet perspektiv. Selv når kritikken er utilsigtet kan den være med til at styrke os. I stedet for at feje den væk, så spørg dig selv: Hvordan kan dette gøre mig bedre?
5. Vær ægte
– Ægthed betyder ikke, at man fortæller alt om sig selv til alle. Det skal forstås sådan, at du står fast på dine principper og holdninger. Ikke alle vil være enige, men dem, der betyder noget vil sætte pris på ærlighed.
6. Vær empatisk
– Vær altid klar med en hjælpende hånd og giv folk plads til at have deres meninger, selvom du er uenig. Empati kan give os et indblik i andres tanker og dermed hjælpe med at styrke forholdet til vores medmennesker.
7. Ros andre
– Vi kan alle sammen godt lide, når andre anerkender os. Ved at rose andre, når de har fortjent det, hjælper du dem med at være den bedste version af dem selv.
8. Giv feedback
– Feedback til andre kan ske på to måder. Positiv og negativ. Positiv feedback styrker relationer og hjælper andre til at yde sit bedste. Det vil de huske dig for.
9. Sig undskyld
– Det kræver stort mod og overskud at sige undskyld. Følelsesmæssig intelligens hjælper dig med at indse, at en undskyldning ikke nødvendigvis betyder, at du tog fejl. Det kan også påpege, at du værdsætter forholdet højere end dit ego.
10. Tilgiv og glem
– Ved at tilgive mennesker tager du kontrollen tilbage. De er ikke længere herre over, hvordan du skal reagere, når du ser dem eller hører deres navn. Dette vil give dig overskud til at fokusere på vigtigere ting.
11. Overhold forpligtelser
– Ved at holde dit ord vil du altid være til at regne med. Vær sikker på, at du ikke lover noget du ikke kan holde og hold altid, hvad du lover.
12. Hjælp andre
– Det er ikke så vigtigt, hvor du er uddannet fra eller hvad der står på sit CV. Det der tæller, er, når du er klar til at hjælpe andre selv uden for arbejdstiden. Disse kompetencer gør, at andre vil se dig som en troværdig leder, når det virkelig gælder.
13. Beskyt dig selv fra følelsesmæssig sabotage
– Nogle personer vil forsøge at manipulere din følelsesmæssige intelligens. Ved at følge disse råd kan du lettere opdage, når nogen prøver at manipulere dine følelser, og dermed forhindre det, når det sker.
I pressede situationer kan det være svært at holde styr på de ængstelige tanker, der hober sig op i kroppen. Selvom denne bølge af følelser kan virke ukontrollerbar, behøver den ikke at være det. Forskning viser, at det er muligt at kunne opbygge lag af følelsesmæssig intelligens med 3 råd til, hvordan vi skal agere i en stresset eller presset situation.
Opbyg selvindsigt
Det første led i, hvordan stressede situationer skal takles, er selvindsigt. Det er vigtigt at arbejde med følelserne og ikke imod dem. Ved at gøre dette får hjernen lov til at være nysgerrig omkring, hvad der udløser disse følelser. Når hjernen er nysgerrig løftes følelserne op til et intellektuelt niveau, som gør det muligt at distancere følelserne, og tænke over dem, før vi handler.
Find fornyet motivation
Forskning viser, at motivation er en afgørende faktor, når det kommer til at mindske stress. Når vi ikke kan finde en mening med vores arbejde, kan dette øge chancerne for at føle panik. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden leder efter, hvorfor vi går på arbejde. Om det er for at nå det månedlige mål på kontoret eller om det har et mere personligt motiv, er underordnet.
Få dybere empati
Ved at vise empati for vores kollegaers problemer, giver det os ikke kun mulighed for at tage en pause fra vores egne, men også et nyt perspektiv. Forskning viser nemlig, at det er vigtigt at kunne føle empati, således, at man kan se andre perspektiver på løsninger.
Ved at række ud til vores nærmeste, når der er noget der går dem på, kan vi få en dybere empati. Dette gør, at vi fjerner fokus fra vores egne problemer, og kan komme tilbage med fornyet energi og muligvis en bedre forståelse for dem.
Det er ikke nogen nyhed, at de fleste af os har prøvet at fejle, når det virkelig gjaldt. Men hvad er det, der gør, at vi ikke kan præstere, på trods af, at vi er godt forberedt?
Når vi har en vigtig opgave foran os, om det er en jobsamtale eller en vigtig præsentation, formår vi ofte at have en præcis plan for, hvordan vi vil fuldføre opgaven. Vi har en tendens til at overtænke noget, der normalt vil komme naturligt. Når vi sætter dette pres på os selv, er det mere skadeligt end gavnligt.
Det er derfor vigtigt at beskæftige sig med noget, som kan ligge langt fra emnet. Løse krydsord, synge en sang, drømme sig væk på ferie eller bare læse et magasin. Når vi giver os selv lov til at komme væk fra den vigtige opgave, får hjernen lov til at slappe af og dermed spare på ressourcerne.
Omfavn symptomerne
Svedige håndflader, hjertebanken og sommerfugle i maven kan være svære at dæmpe, når man ved, hvor stor opgaven er. Disse symptomer kan dog omvendes til noget positivt. De kan også være et tegn på, at vi er klar til opgaven, og de konsekvenser det måtte medføre. Omfavn disse symptomer og brug dem til at forsikre dig selv om, at du er i denne situation, fordi du har arbejdet for det.
Hvis opgaven ikke bliver løst på bedste vis og nerverne tager over, så husk, at det ikke er verdens undergang. Tag i stedet tid til at forbedre fejlene, så du kan triumfere ved næste opgave.
Tech giganten bliver beskyldt for at fjerne apps, der hjælper forældre med at følge med i, hvor meget tid deres børn bruger på deres Apple enheder.
– Disse apps bruger en teknologi, som kan give dem adgang til børns personfølsomme oplysninger, siger en talskvinde for Apple.
Tech-giganten fremviser dog ingen beviser på, at disse apps skulle benytte sig af sådanne værktøjer. Ourpact og Freedom er begge apps, der giver forældre mulighed for at blokere visse apps på deres børns telefoner. De afviser begge to at have indsamlet eller solgt deres brugers oplysninger videre til tredje part.
Forældrekontrol-apps blev fjernet
Apple kommer ikke med nogen yderligere grund til, hvorfor man har valgt at fjerne apps som Ourpact og Freedom fra Appstore. De bliver også beskyldt for at have fjernet denne type apps, fordi de vil have monopol denne tjeneste.
Apple kom tidligere på året ud med en såkaldt forældrekontrol, som ville være en del af deres nye opdatering på iPhones. Derfor bliver de anklaget for at have fjernet forældrekontrol-apps, så deres kunder bruger servicen fra Apple, fremfor de andre tjenester.
Apple begrunder dog sletningen med, at de vil gøre App Store mere sikker og siger, at de ikke er bange for konkurrence, men at de tværtimod er glade for den.
Højesteret og andre europæiske domstole kigger lige nu på sagen. Der er dog intet nyt om, hvornår Freedom og Ourpact vil være tilgængelige på App Store igen.
Jeg drømmer om en verden, hvor mennesker forstår hvor vigtige relationer og samvær er, hvor digitale medier hjælper os uden at dræne os, og hvor vi er sunde, bevidste og kreative.
